Nye momsregler for sangundervisning træder i kraft 1. januar 2026.

Læs mere →

Nye momsregler fra 1. januar 2026

Der kommer nye momsregler i 2026 for sangundervisning og stemmetræning samt et nyt skattefradrag. Læs mere om ændringerne her.

Grafik der viser moms og fradrag for sangundervisning i 2026

De nye momsregler

Fra 1. januar 2026 ændres momsreglerne for bl.a. musik- og sangundervisning.

Kort fortalt:

  • Under 30 år: Momsfrit.
  • Over 30 år: Momspligt, men skattefradrag på 1.750 kr.

1. Sådan vises det i bookingsystemet

Når du kigger på mine priser eller vil booke undervisning, vil du møde disse indstillinger. Du kan vælge dem allerede nu:


Skal du betale moms?

Vælg din situation for at se, om undervisningen er momsfritaget eller fradragsberettiget.

Priserne vises baseret på dine valg. Læs mere her .

Priserne på siden vil derefter afspejle dine valg.

2. Fradrag hvis du skal betale moms

Hvis du skal betale moms for undervisningen, kan du som privatperson fra 2026 gøre brug af et nyt skattefradrag på 1.750 kr og dermed få nogle af pengene igen.

Hvordan bruger du fradraget i praksis?

  • Du betaler for undervisningen med moms.
  • Du indberetter udgiften på din forskudsopgørelse (senere årsopgørelse).
  • Husk at gemme dine fakturaer.

Se nærmere på Skats faktaark.

3. Momsfri undervisning med erhvervsmæssigt formål

Selvom du er over 30 år, kan undervisningen være momsfri, hvis den har et erhvervsmæssigt sigte - dvs. direkte knyttet til din indkomst eller uddannelse.

Det kan fx være relevant, hvis:

  • du er professionel eller semiprofessionel sanger, musiker, musicalperformer, skuespiller
  • du arbejder som underviser, præst, foredragsholder m.fl., hvor stemmen er et vigtigt arbejdsredskab
  • du er studerende eller vil søge ind på en uddannelse, hvor sang/stemmebrug er en klar del af uddannelsen

I disse tilfælde kan du finde mine undervisningsbeskrivelser herunder for at se, om du falder ind under kriterierne for faglig undervisning.


Bemærk: Denne artikel er kun vejledende.
Læs mere på Skattestyrelsens oversigt over moms på motion, musik og sangundervisning m.m.