Sangundervisning i København hos Emil Kampp

Vil du gerne synge med større overskud og en mere fri stemme?

Uanset om du ønsker at forbedre din sangteknik eller styrke dit personlige udtryk, hjælper jeg dig med at udvikle dig som sanger og løfte din stemme til et højere niveau. Jeg tilbyder sangundervisning på alle niveauer og i alle aldre - både i rytmisk og klassisk sang.

Book en gratis prøvelektion i dag - eller se booking og priser.

I undervisningen kan vi fx arbejde med:

Anmeldelser

Mads Engberg

Sangelev

Emil har været en god lærer, fordi han er rigtig dygtig til sangteknik og tydeligvis også godt kan lide at lære fra sig. Desuden tog han meget hensyn til, hvad jeg emotionelt var klar til og var god til at respektere mine grænser, samtidig med at han fik skubbet nok til mig, så jeg kom ud af min comfort-zone, og det var lige, hvad jeg havde brug for for at blive en bedre sanger.

Mathias Dons

Sangelev, 26 år

Emil har været en fantastisk dygtig underviser, som hjalp mig til at finde glæden ved at synge. Sjældent har jeg udviklet mig så meget på så kort tid og med så stor indflydelse på timernes indhold. Det er en fornøjelse at blive mødt af en så grundig underviser, og jeg kan varmt anbefale Emil.

Lovis

Sangelev, 14 år

Jeg startede hos Emil, fordi jeg tit fik ondt i stemmen og blev hæs, når jeg sang. Det gør jeg ikke længere, fordi Emil har givet mig en masse gode sangøvelser - så nu kender jeg min stemme bedre. Det er virkelig fedt! Og samtidig er Emil også rigtig sød.

Irene Krause

Klaverelev

Jeg er en dame på 78 år, der begyndte at spille klaver hos Emil for 8 år siden, som nybegynder. Emils pædagogiske evner for en alsidig undervisning har været en uvurderlig hjælp. Ærlig kærlig hilsen Irene
Kathrina Brunnstrøm

Kathrina Brunnstrøm
Leder af Love Revolution Gospel Choir Loverevolution.dk

At samarbejde med Emil Kampp er en fornøjelse - både kunstnerisk og professionelt. Han underviser med lige dele faglighed, følsomhed og pædagogisk overblik, og man føler sig aldrig 'presset til præstation', men derimod nænsomt guidet ind i en tryg og effektiv udviklingsproces. Emil skaber et rum, hvor det er trygt at eksperimentere, stille spørgsmål og også turde være i stemmens mere sårbare lag. Han er exceptionelt god til at formidle komplicerede teknikker og begreber på en enkel og anvendelig måde, og han kan med stor præcision tilpasse sin undervisning til den enkelte elevs behov, stemmetype og mål. For de sangere, jeg har sendt videre til ham i individuel sangundervisning, har han gjort en tydelig og positiv forskel - ikke kun teknisk, men også i forhold til selvtillid, selvforståelse og musikalsk frihed. Emil Kampp er en af de mest kompetente og inspirerende sangteknikundervisere, jeg kender, og jeg anbefaler ham med største varme.

Klaus Møller

Klaus Møller
Underviser og stifter af sangcoachuddannelsen Voicecoachacademy.dk

Emil Kampp har gennemført sangcoachuddannelsen med stort engagement og faglig dybde. Jeg har tidligere haft Emil som elev og har fulgt hans vokale rejse tæt - det har været imponerende at opleve, hvordan han nu selv kan guide andre med sikkerhed, indsigt og musikalitet. Emil forener teknisk viden med en empatisk tilgang i undervisningen.

Sang og selvtillid

Emil Kampp synger og underviser i sang i København

De fleste af os forbinder sang med noget positivt, men for mange mennesker kan det føles meget grænseoverskridende at synge foran andre. Måske har du som barn fået at vide, at du var "tonedøv", eller måske har andre ligefrem gjort grin med din stemme under fællessang. Sådanne oplevelser gør, at man helt kan miste troen på, at man kan lære at synge - og i værste fald kan man miste troen på sig selv.

Sang er da også meget personligt, idet stemmen - modsat alle andre instrumenter - bor i kroppen og på den måde kan ses som en direkte forlængelse af os selv. Dette gør sang ekstra sårbart, hvilket kan skabe nervøsitet eller decideret sceneskræk. I min undervisning lægger jeg derfor stor vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan være dig selv og udfolde din stemmes potentiale uden at være bange for at stemmen "knækker" eller at synge "forkert". Det skal være sjovt at synge, og den gode nyhed er: Alle kan lære at synge!

Det kan være forbundet med stor glæde, når man omsider finder sin stemme og opnår større musikalsk frihed. Jeg oplever tit, at mine elever kommer til mig efter et stykke tid og siger: "Jeg hviler meget mere i min stemme nu, og det har faktisk gjort mig mere selvsikker". At få kontrol over sin stemme kan således give et selvtillids-boost, der smitter af på selvværdet, hvilket kan være en sidegevinst ved at gå til sang.

Nyheder & Artikler